I marts 2026 pakker vi bilen og tager til Herning, hvor vi igen er en del af Nordens største fødevaremesse, Foodexpo.
Du finder os i WineExpo-afdelingen, hvor vi står klar med et bredt udvalg af vine fra vores sortiment – og ikke mindst masser af gode historier og smagsoplevelser. Her kan du komme forbi og få en snak om vinene, høre om de bønder, der står bag, og naturligvis smage dig igennem nogle af vores favoritter.
Som noget særligt til Foodexpo har vores leverandører sørget for skarpe messetilbud, som vi glæder os til at dele med dig. Ønsker du at gå mere i dybden, anbefaler vi, at du booker et møde med os på forhånd, så vi har god tid til at præsentere både nyheder og tilbud.
Vi håber, at du kigger forbi og hilser på os i løbet af messen!
Dato: 22.–24. marts 2026
Sted: MCH Messecenter Herning
Er du en del af det professionelle mad-Danmark, kan du helt gratis sikre billetter til dig og dine kollegaer fra primo december 2025.
Om Foodexpo
Foodexpo er Nordens største fagmesse for fødevarer, drikkevarer og udstyr til branchen. Messen samler producenter, leverandører og fagfolk fra hele fødevareuniverset og byder på inspiration, netværk og nye smagsoplevelser i hjertet af MCH Messecenter Herning.
