Nye årgange på vej betyder lagersalg i Vinklubben. 

Så er sommeren officielt forbi, men her på den første dag i september har solen alligevel smilet til os. Det kaldte på rosé her hos os, og på den måde lever sommeren altså lidt endnu. Men nu tænker jeg, at I er retur fra sommerferien og derfor er der igen liv og idéer i vinklubben. Jeg har efterhånden en del aftaler om vinsmagninger rundt i landet, men først skal det handle om et par gode tilbud fra lageret, og som gælder til og med 12. september – eller så længe lager haves…

En ny årgang på vej fra Lorenzo
I slutning af måneden plukkes der sangiovese hos Lorenzo i Sugame. Jeg fik handlet fint ind af Rosato hos ham i foråret, og der er en lille rest tilbage på lageret. Det vil jeg gerne ha’ skudt afsted, så der er plads til nye vine, som er på vej ind. Derfor sælger jeg Sugame Rosato til uhørt lav pris. Det har vel aldrig været billigere – men der skal også være fordele ved at være med i klubben. 

Årgang 2020 har været – og er – en fornøjelse. At Lorenzo har lavet den af lige dele sangiovese og lige dele Cabernet Sauvignon har givet vinen en blødhed, som virkelig er lækker. Men det er fortsat en kraftig sag, og du skal ikke være nervøs for holdbarheden. Den kan også anvendes næste sommer, hvis du altså kan lade den ligge.

Pr. flaske normalt – kr. 95,-
Nu KUN kr. 62,50 v./ 6 flasker.

Udsalg på Piemontevine
Når jeg nu har startet ‘oprydningen’ på lageret, er valget også faldet på huset Giribaldi fra Piemonte. Jeg har fået handlet gode vine hjem dernede fra og der har været en usædvanlig god mængderabat i det forløbne år. Det er naturligvis ikke lutter godt, for det vidner desværre også en lille smule om, at de har brug for lidt hurtigt at få ‘penge i kassen’. Men nu skyder jeg deres luxus Barolo afsted, så jeg kan sende en ny ordre deres vej.

I 2001 indførte Az. Agr. Giribaldi økologisk landbrug på fire vinmarker, og i dag dækker denne produktionsteknik hele produktionen. De “økologisk dyrkede vinmarker” ligger i Novello kommunen. Giribaldi har opkøbt disse marker og produktionen herfra er i transformation til at blive økologisk certificeret.Denne Barolo 2014 er fadlagret i 24 måneder. Vinen har en rubinrød farve, hvortil der efter nogle års lagring tilføjes teglrød refleksioner. En sød næse af rød frugt, jordbær, kirsebær og bær med et strejf af hvid peber, som er typisk for Novello-landet. I munden en varm fornemmelse af vanilje, røde frugter, temmelig tør, blød og indhyllende, med søde tanniner.

Pr. kasse med 6 fl.  normalt – kr. 1500,-
Nu KUN kr. 900,-