ONLINE VINSMAGNING – DE POWERFULDE PORTUGISISKE

Lørdag d. 28. november kl. 20.00  
Så er vi klar med invitationen til endnu en Online Vinsmagning. Denne aften bliver stor – på alle måder. Vi rykker til Portugal, har valgt nogle af de helt vildt store vinter-vine, har bonden Paulo med og vil i det hele taget gerne vise – og sikkert imponere – jer med vinene fra det lidt oversete vinland. 

Vinene
Vi skal denne aften smage 3 rødvine fra 2 områder i Portugal. Allerførst skal vi møde Paulo fra huset Quinta da Amoreira, som ligger i Alentejo provinsen øst for Lissabon. Paulo har vi kendt i flere år, og både ham og hans vine er vi vildt glade for. I skal denne aften smage hans ’basis-vin’, men fra årgang 2019, hvor der var sol nok, og det har givet denne vin kraft og fylde. Derudover har vi unikke og vildt gode kælderrester liggende på Paulos Reserva fra 2013. Det kunne godt være vores julevin i familien her. Glæd jer

Til sidst skal vi nordpå, til Duorodalen og netop op til vores portvinsproducent. De har også en særdeles spændende produktion af rødvine, og her er der også smæk for skillingerne. Fylde, sødme, saft og kraft… Det stiller krav til maden, og derfor har vi også forslag til dette.

Maden
Til smagningen gi’r vi jer dette bud. Lav de lækreste butterdejssnegle. Alternativt kan lidt gode pølser og brød selvfølgelig også bruges.   

Og så til maden efter vinsmagningen. Vi skal ha’ fat i de kraftige kødretter, der i sig selv er kraftigt smagende. Vi har til denne smagning fundet de krydrede rødvine med muskler og alkohol – og til dels en lille smule sødme. Har man mod på det, kan man med fordel kaste sig ud i noget vildt – og særligt med efterårets tilbehør…

Men vi foreslår en Krydret og let spicy Chili Con Carne

Lidt praktik
Det hele foregår på Hargaard Vinimports facebookside. Gi’ den et like, så du hurtigt kan finde det på dagen. Mindst 5 minutter før start går vi online. Vi har foreslået jer noget at nyde til smagningen, og med i Vinkassen er der også opskrifter til middagen efter den online smagning. 

Bestilling
Vi har sammensat 2 størrelser vinkasser, så du kan vælge antal vine afhængig af antal deltagere i smagningen hos jer. Vinkasserne indeholder opskrifter på vores madforslag: 

  • 1 fl. Amoreira da Torre 2019
  • 1 fl. Quinta da Amoreira Reserva 2013
  • 1 fl. Casal dos Joerdos Grande Reserva 2010

Denne pakke – med navnet ENKELT – koster kr. 350,-
Pakke med 2 flasker af hver – med navnet DOBBELT – koster kr. 675,-

Afhentning efter aftale koster gratis
Levering kr. 100,-

Tilmeld dig/jer ved at sende os en besked eller mail på bent@hargaardvinimport.dk

 

 

 

 

Hargaard Vinimport
Bent Hargaard
Skærshøjvej 11
7790, Thyholm
+4540875758

CVR 28173687 

Følg mig

Betal med