De Aetna Rosso
Fra foden af Etna
Vine fra Sicilien kan være så mange ting. Etnavine er fx helt, helt anderledes end de tunge, mørke, nero d’avola-baserede rødvine. Etnavinene – både rosé, de røde og hvide – er klart mere mineralske, komplekse, elegante og endda relativt lette. Det skyldes i høj grad den sorte vulkanske jord, som indeholder både aske og sand, der giver lysere og lettet vine.
Nerello Mascalese er druesorten, der næsten er synonym med Etna Rosso. Navnet Nerello betyder den lille sorte, og Mascalese hentyder til området omkring byen Mascali på det østlige Sicilien ved vulkanen Etnas fod.
Vinen her indeholder – udover Nerello Mascalese – også en anelse Nerello Cappuccio. Der høstes i de først 15 dage af oktober, og saften gærer med skindet i omkring 10 dage. Her vendes mosten for at trække så meget karakter ud af skindet som muligt. Når den malolaktiske gæring er ovre modnes vinen først på fad og senere på flaske.
Er du begejstret for de Nebbiolo-baserede vine fra Piemonte og/eller de store Pinot Noir vine fra Bourgogne, så er rødvinene fra Etna garanteret noget for dig. Det er let men udpræget elegant