Tyskland

Verdens, på kvantitet, 9. største vinland Tyskland har de seneste 20 år gennemgået en kæmpe udvikling, Dels har produktionen og salget flyttet sig fra de søde vine til de tørre vine og dels har fokus været på kvalitet frem for kvantitet.

Der er i Tyskland 13 kvalitetsregioner og de fleste i den sydvestlige del af landet. Hoveddruen i Tyskland er Riesling, og med deres særlige vinlov, hvor der kategoriseres efter sukkerindholdet på høsttidspunktet, kan man finde Rieslinger med ethvert udtryk – fra de helt søde til de helt tørre.

Vi har kastet vores kærlighed fuldstændig på Weingut Stülb ved Mosel. Her har vi i Klaus Stülb fundet en rigtig håndværker, som kan sit kram. Han har en klar holdning til økologi og vegansk dyrkningsmetode og gør et kæmpe stykke arbejde for at bevare gode, gamle sorter, som til alle tider er blevet dyrket langs Mosel.