Navarioja, Otis Tard Joven
Ung Tempranillo
Denne lækre vin er fra Bagordi på grænsen mellem Rioja- og Navarradistriktet. Her produceres økologiske Tempranillodruer. Denne unge rioja – ”Joven” – er fantastisk frugtrig. Den har alle Tempranillodruens toner, og har netop fordi den ikke er fadlagret, beholdt alle druens karakteristika. Den er, modsat den fadlagrede Riojas dybde og tyngde, dejlig drikkevenlig, og kan nydes også til de lettere retter. Temprano betyder “tidlig” på spansk, og druen har sandsynligvis fået sit navn, fordi den modner tidligt. I den nordligste del af Navarradistriktet er Tempranillo plantet tæt og er bundet op i “hækkeform”. Sydpå i distriktet, som netop her hos Luisma på Bagordi, ser man Tempranillo vokse som buske med stor afstand mellem hver busk. Når Tempranillo’en står køligt, vil den give mørke, spændstige vine med en dæmpet syre og en smag af jordbær med lidt krydrede undertoner. Og det er lige netop, hvad vi har fat i her… Naturen Luisma producerer økologiske Tempranillodruer med respekt for naturen. Faktisk hjælper naturen med. Tranefulgen Otis Tarda, som har lagt navn til denne vin, mellemlander i 8-10 dage i vinmarken, for her er der rigeligt af insekter. Og disse insekter ville ellers være en plage for Luisma, for de ødelægger planterne. Også derfor passer Luisma passer godt på fuglene…